Nogen spurgte mig forleden, hvordan man vælger en font. Skriftbilledet kan se så forskellligt ud. Er det den ene eller anden slags der skal vælges og hvordan passer det til det man er igang med … jo, det kommer ikke af sig selv når man har sådan en følelse eller nysgerrighed for hvad der er det rette eller forkerte. Heldigvis er der ikke nogen standard der foreskriver hvad, vel kun en naturlig vilje til at ville fortælle – direkte til sagens kerne.
Det tager sig tid at forelske sig i en font – at lære dens karakter at kende- at få den til at vise det man vil, med henvisninger til en klassisk tradition eller ved at bryde den over på tværs og netop bruge en klassiker til at vise noget kontroversielt eller ikke ventet.
SKOLE – se
Når jeg ser på en font så ser jeg altid på E’et først, jeg kan genkende et T i en antikva. Sammenligner, ser på hvordan den står sig som satsbillede. Klassisk at den ikke er for ensartet i linjens forløb og på klummen ned over siden.At den er letlæselig på en linje ved at den giver plads til linier op over og nedenunder keglen i bogstavet. Lille e er keglen. lille g går nedenunder linje og keglen. lille k går op over linjen og keglen. De mange forskelle gør det letter for øjen at identificere og hurtigt gode langs linjen fordi der er er 2fødder 2 til at flyde med på i vandrette bevægelse. Ikke kryptisk, bare behag for øjnene.
I store træk er den læsevenlig til formålet – jo mere variation i en rolig harmoni jo lettere læselig. VAlget ligger i hvad det er for en opgave? – en diger roman, en fagbog, en læsebog for børn, et digt??. først og fremmest har jeg lært dem at kende ved at bruge dem. ved at – i hin-svunden-tid-i1985-før-computerne-vist-overhovedet-var-påtænkt – ved at skitsere bogstavet op. Fordi det gjorde vi til fremlæg af opgaven på skolen, så den kunne vises i skitseform med den rette font; en Garamond, en Times, en Bembo. en Univers – skitset op i blyant op så fonten kunne genkendes. Bevares. men det ligger i blodet. af den måde jeg har lært dem at kende på.
SKOLE – øvelse
Her er forskellige satstyper i antikva og grotesk af dem jeg har på computeren i det daglige arbejde.
De er anvendelige i mit regi som harmoniske og ikke rettet til et kommercielt larmende formål men til bogarbejde.
Du kan jo prøve at lave noget tilsvarende med de fonte du har tilgængelig.
De her valgte er klassikere som de er udformet til computerbrug og nogle få harmoniske af nyere slags.
Læs mere om de oprindelige fonte ved at søge på deres navn og deres historie
– og start med at prøve dem af til dit formål: Billed og tekst og indhold set som en harmonisk enhed.
Når du kender klassikeren karakter ved du hvordan du bevidst kan bruge den til det rette formål, eller bevidst bruge den der hvor der ikke forventes en klassisk tone.
SKOLE – studer
Hvis du vil vide virkelig meget om typografi og den enkle brug af klar sats til en bog
prøv at lede dig frem til Jan Tschihold og hans pionerarbejde omkring typografi og bogarbejde
Link til Jan Tschihold: Das Neue Typographie,1928. Engelsk PDF
A brief history of the Ampersand er en tryksag om &-tegn og deres former kan findes her et link til webdesignerdepot.com